312 Works

Evaluering mellem forskning, profession og praksis

Tanja Miller, Maria Appel Nissen, Palle Rasmussen & Helle Schjoldager
Når man giver et videncenter titlen „Evaluering i praksis” må det udløse nogle spørgsmål. Hvilken viden tænkes et sådant center at beskæftige sig med? Der er mange forståelser af evaluering – hvad betyder det i denne sammenhæng? Hvad menes der med praksis? Den viden om evaluering, som centeret skal arbejde med, hvordan skal den være forbundet med praksis, og hvad skal den ellers være forbundet med? Sådanne spørgsmål vil vi prøve at forholde os til...

L. C. Ehris interaktive læsemodel

Marianne Corfitsen & Anders Graversen
Artiklen indeholder en grundlæggende introduktion til den benyttede analysetilgang til læseevalueringsmaterialer for folkeskolens mellem- og overbygning. Her redegøres der nærmere for Linea C. Ehris læsemodel og den forståelse af læseprocessens mange aspekter og videnformer, hun beskriver i denne model. Der afsluttes med en redegørelse for centrale spørgsmål, som trods analyserne stadig ikke kan besvares uden inddragelse af andre undersøgelsesformer.

Refleksiv praksislæring i relation til den klassiske læringspsykologi: Del III

Søren Pjengaard
Formålet med denne og de to foregående artikler er at placere UCN’s læringstilgang, Refleksiv praksislæring, i sammenhæng med de klassiske læringspsykologiske teorier. Grundantagelsen bag Refleksiv praksislæring er, at det er refleksivt muligt at skelne mellem forskellige læringsteoretiske optikker uden at adskillige og afkoble dem helt fra hinanden, men snarere anvende optikkerne integrativt og pluralistisk og derigennem lære sammen i og af praksis. I denne artikel fokuseres på den sociokulturelle psykologi og eksistenspsykologien, og vi bevæger...

Forord

Tanja Miller
Temaet i dette nummer af CEPRA -striben er ”Danskdidaktik og evaluering”. Ordet didaktik har rod i det antikke Grækenland – nærmere betegnet i det græske ord didaskein, som betyder at undervise. Didaktik er teori om undervisning og omfatter som sådan overvejelser, begrundelser og betingelser for alle væsentlige beslutninger, der vedrører planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

“Sikker viden” som princip for styring af folkeskolen

Niels Borch Rasmussen
Tendenser som evidensbaseret praksis og løbende faglig evaluering ændrer måden, den offentlige sektor styres på. Disse tendenser har fælles forankring i en forestilling om, at ”sikker viden” skal være ledetråd for udvikling af velfærdsydelser. ”Sikker viden” introduceres i artiklen som et nyt styringsprincip i den offentlige sektor, som er forskelligt fra mål og resultater, der i årtier har været det dominerende styringsprincip. Ved at undersøge den nye folkeskolereform og undervisningsmetoder knyttet til reformens læringsmål vises,...

Misbrugsbehandling til unge: En evaluering af tre behandlingsmodeller

Tina Termansen & Jan Hyld Pejtersen
Vi præsenterer i denne artikel hovedresultaterne fra SFIs evaluering af tre sociale behandlingsmodeller til unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidler. Projektet blev igangsat af Socialstyrelsen på baggrund af et ønske om at øge vidensgrundlaget vedr. misbrugsbehandling til unge. Artiklen beskriver først formålet med undersøgelsen samt undersøgelsens metoder, hvorefter vi præsenterer resultaterne og diskuterer udfordringerne og perspektiverne i evalueringer af kvaliteten i social misbrugsbehandling.

Børns gætterier ved nationale test

Kristine Kousholt
Artiklen omhandler børns perspektiver på – og deltagelse ved – de nationale test. Der tages udgangspunkt i kvalitativt empirisk materiale fremstillet gennem semistrukturerede interview og deltager-observationer på fire skoler. Det teoretiske (og metodiske) udgangspunkt er kritisk psykologi, hvor der er udviklet en særlig forståelse af og tilgang til børneperspektiver. Artiklens analyser er centreret omkring børnenes gætterier ved de nationale test, og analyserne bidrager med underkategorier af disse gætterier, der samtidig skal sige noget om testenes...

Individualiseret socialitet som elevideal i skolens testpraksisser

Bjørn Hamre
Artiklen beskæftiger sig med forholdet mellem den enkelte og fællesskabet i lysets af testkultur. Den stiller således følgende beskrivelse af en elev til diskussion: ”Y er en faglig dygtig pige, hun er arbejdsom, målrettet og pligtopfyldende, men med udfordringer, der naturligt kommer på 7. klassetrin, og især på de kommende klassetrin, hvor vi arbejder mere og mere projektorienteret, i grupper osv., er det utroligt svært for Y at administrere arbejdet. Det sociale i gruppearbejdet fylder...

Fra ligsyn til investeringspleje – en nødvendig nytænkning af arbejdet med evaluering i landets kommuner

Jais Brændgaard Heilesen
Denne artikel tager det perspektiv, at evaluering nytter. Jeg vil endda gå endnu længere og sige, at evaluering er en vigtig del af en professionel praksis, uanset hvilken branche og hvilket område man arbejder med. Artiklen starter dog med en konstatering af, at evaluering i en kommunal kontekst ikke altid nytter tilstrækkeligt, og artiklen vil argumentere for, at et nyt syn på evaluering kan gøre evaluering langt mere nyttig både for forvaltninger og for praksis....

Gruppeeksamen som strategisk kommunikation

Tem Frank Andersen & Janne Bang
Fra 2012 blev gruppeeksamen genindført som lovlig prøveform på alle niveauer af det danske uddannelsessystem. På universitetsniveau repræsenterer genindførelsen en lejlighed til at foretage en universitetspædagogisk refleksion over, hvad det egentligt indebærer at praktisere gruppeeksamen, hvad der er på spil i denne evalueringsform, og hvordan denne refleksionsøvelse kan lede til innovation af evalueringsformen. Argumentet for at have gruppeeksamen som del af den problembaserede læringspædagogik er, at gruppers projekter bedst evalueres via en gruppebaseret eksamensform, hvor...

Innovation i uddannelser og i prøveformer

Lilian Rohde
Innovation bliver for tiden introduceret i hele uddannelsessystemet med et mål om fremme af den enkelte elevs innovative kompetencer. Der foregår i den forbindelse mange undersøgelser og diskussioner om, hvad innovative kompetencer er, men der synes at være begrænset diskussion af prøve- og evalueringsformer i forhold til sådanne innovative kompetencer. Artiklens sigte er en erfaringsbaseret refleksion over, om og på hvilket grundlag prøve- og evalueringsformer bør innoveres i forhold til at kunne vurdere innovative kompetencer....

Feedback i skolen – så enkelt, så komplekst?

Stephen Dobson
Feedback er enkelt: alle har enten gitt det, eller mottatt det, og kan erindre når det har hatt betydning for deres videre utvikling. Men samtidig er det noe ved feedback som gjør det mer komplekst. Feedback kan ha flere hensikter, og kan gis på ulike måter. Innledningsvis vil jeg nå antyde denne variasjon, som bidrar til kompleksiteten. Noen har sagt at det er vanskelig å være bøddel, og dermed satt ord på det som er...

Innovativ Evaluering og observation

Lisbeth Galtung & Malene Skov Dinesen
I evalueringsarbejdet kan interviews ofte kombineres og suppleres med observationer, fordi observationer giver nye vinkler og understøtter de fortalte historier fra interviews og øvrigt datamateriale. Denne artikel handler om, hvordan observation kan bruges som en aktiv del af Innovativ evaluering og hvordan dette kan kobles med feedback og feedforward. Artiklen kobler først Innovativ evaluering og observation som dataindsamlingsmetode sammen med feedback og feedforward. Derudover beskrives også mere indgående, hvad observation egentlig er, og hvordan der...

Anmeldelse: Kampen om evidens

Egon Petersen & Hanne Kathrine Krogstrup
Anmeldelse af "Kampen om evidens"

Målrationalitet og forestillingen om neutralitet i evaluering og dokumentation

Peter Østergaard Andersen
I det følgende vil jeg belyse et væsentligt træk ved den måde, hvorpå evaluering og dokumentation inden for daginstitutionsområdet i mange tilfælde opfattes, nemlig som neutrale og målrettede aktiviteter. Det er påfaldende, fordi det i øvrigt er sjældent, at pædagogiske forhold så ukritisk betragtes på denne måde.

Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis

Frode Boye Andersen
Ressourcepersoner anvendes i stigende grad i dagtilbud og skoler. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner. De tegner et billede af forskellige tilgange til brugen af ressourcepersonen i skoler og dagtilbud og af, hvad man som leder af skole eller dagtilbud bør holde sig for øje, hvis man vil anvende kompetencerne optimalt.

Forord

Tanja Miller
Dette temanummer handler om hvordan evaluering. Mange evalueringsmodeller er generelle og dog alligevel lige til at gå til når det afprøvning i praksis. Men der er med evaluering som med alt andet her i livet – det største læremester er praksis. At gøre det.

Temperaturmålinger i børnemiljøer og undervisningsmiljøer

Karin Villumsen
Artiklen beskriver DCUM’s værktøjer Termometeret og Børnemiljøtermometeret, der fungerer som praksisnære og lettilgængelige elektronisk baserede spørgeskema- og observationsværktøjer. Elever og studerende i skoler og på uddannelsessteder har ret til et godt undervisningsmiljø – eller studiemiljø. Børn i dagtilbud har ret til et godt børnemiljø. Men hvad er parametrene for et godt børnemiljø og for et godt undervisningsmiljø? Hvordan skaber man det? Og hvordan måler man det? Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et statsligt videnscenter,...

Femte Generations Evaluering, - nye muligheder og perspektiver

Gro Emmertsen Lund
Denne artikel giver et indblik i, på hvilken måde et paradigmeskift i erkendelsesteori åbner nye veje for evaluering, der kan føre til en bedre og mindre tidskrævende opgavevaretagelse i såvel den private som offentlige sektor. Den udbredte evalueringsaktivitet i organisationer og institutioner medfører ofte mange utilsigtede følgevirkninger, som medarbejdere, ledere og brugere siden hen skal afsætte tid og ressourcer til at rette op på eller forsøge at skabe mening med. Artiklen viser hvordan disse utilsigtede...

Når europæiske standarder for kvalitet skal give mening lokalt

Bente Bjørnholt
Et af de væsentligste formål med ENQA’s (European Network for Quality Assurance in Higher Education) kvalitetsnøgle er via måling at sikre kvaliteten af undervisningen på Europas videregående uddannelser. Men måling af undervisningskvalitet er vanskelig. Hvad er ’gode’ kvalitetsmål, hvordan udvikler man dem, så de giver mening lokalt og ikke mindst, så vi sikrer den opbakning blandt underviserne, som er helt afgørende for, at standarderne bliver mere end blot symbolske? Det er nogle af spørgsmålene, som...

Hvordan opplever elevene den formative evaluering i praksis?

Marie Gran Aspunvik
Utgangspunktet for denne artikkelen var en undring omkring evaluering i skolen, nærmere bestemt hvordan elever opplever den formative evaluering. ”Evaluering for læring” er et populært uttrykk i den norske skolen i dag, og et lovfestet krav i Opplæringsloven. Artikkelen tar utgangspunkt i praksis og undersøker hvordan fire norske ungdomsskoleelever opplever de formative evalueringene. Artikkelen stiller spørsmål ved den formative evalueringens betydning for elevens læring, selvutvikling og samspillet mellom eleven og omverdenen. Resultatene viser at elevene...

Forord

Tanja Miller
Innovation og kreativitet er en del af mange uddannelsers målsætning. Men hvordan kan man evaluere innovative processer? Er det ikke selvmodsigende gennem systematisk indsamling af data og konkrete målsætninger at ville vurdere innovative processer, der netop er karakteriseret ved flertydighed og vildt voksende ideer?

Den kreative platform

Rune Osmundsen, Søren Hansen & Christian Byrge
Den kreative platform Vidensanvendelse, nærvær og energi - læring uden bedømmelse

Evaluering, refleksion og skoleudvikling – hvordan hænger det sammen?

Justine Grønbæk Pors
Evaluering og evalueringskultur er i dag en væsentlig del af den måde, vi diskuterer skoleudvikling. Hvad vi forstår ved evaluering, er derfor tæt koblet til, hvordan man kan forstå og praktisere ledelse og styring i og af skoler og pædagogisk praksis. Denne artikel beskriver, hvordan det, vi forstår ved begrebet evalueringskultur, har ændret sig over tid, og hvilken indflydelse dette har haft for, hvordan eksempelvis Undervisningsministeriet har forsøgt at styrke skolernes arbejde med evaluering. Forfatteren...

Meningsskabende undervisningsevaluering i University College

Anne Mette Støvring, Susanne Dau & Trine Lolk Haslam
I august 2007 oprettede undervisningsministeren otte nye professionshøjskoler for videregående uddannelser, og fra 1. januar 2008 fusionerede hver af de otte professionshøjskoler med de daværende CVU’er/SCVU’er og enkeltstående MVU-institutioner. Samtidigt kom akkrediteringsbekendtgørelsen og lov om professionshøjskoler, der påtvinger mere dokumentation samt et system til kvalitetskontrol og resultatvurdering (www.retsinformation.dk). Vi går altså fra at være mindre uddannelsesenheder med forskellige evalueringskulturer, til at skulle samarbejde i en stor uddannelseskoncern om såvel interne som eksterne krav til evaluering....

Registration Year

  • 2020
    23
  • 2019
    44
  • 2018
    46
  • 2017
    20
  • 2016
    179

Resource Types

  • Text
    312